RING 70 23 26 50 eller send en mail og få uforpligtende informationer om, hvor kurset udbydes, datoer, priser og en status på, om kurset har deltagere nok til at det bliver gennemført.
Udbydes kurset ikke i oversigten til højre, så kontakt os endelig for ny dato.
Positiv psykologi
Udfold dine styrker og få mere succes i dit arbejde!
Med dette kursus bliver du arbejdspladsens største optimist. Du lærer at sætte dine styrker i spil og får mere glæde og success i dit arbejdsliv. Også vil du også lære, hvordan dine nye evner vil have en positiv effekt på hele din arbejdsplads.
På dette kursus får du værktøjer til at:
På kurset vil du lære at tænke mere fleksibelt, positivt og optimistisk, ligesom du vil lære at identificere og sætte dine personlige styrker mere i spil. Optimistisk tænkning og aktivering af personlige styrker er to af de største og mest værdifulde områder inden for den positive psykologi. Ny forskning viser, at din tænkning og brug af dine styrker er afgørende for din trivsel og succes.
Da en af verdens største ledelsesguruer Carl Roger i en alder af 93 år blev interviewet og spurgt: ”hvad er det vigtigste, du har lært om ledelse?”, var hans svar: ”at bruge menneskers styrker på en sådan måde, at deres svagheder mister deres betydning”. Siden har forskningen vist, at når vi sætter vore styrker i spil, skabes der mere trivsel, engagement, læring, samarbejde og målopfyldelse.
På samme måde har dit mindset og din måde at tænke på, ifølge en af verdens førende trivselsforskere Martin Seligman, en afgørende betydning for din trivsel og dine præstationer, specielt når du møder modgang. Tænker du mere optimistisk, præsterer du op til 80 % bedre, end hvis du tænker pessimistisk under pres! Derfor er optimisme- og styrketeorien ved at vinde stor udbredelse i både erhvervslivet, privatlivet og uddannelsessektoren.
På kursets første dag vil du lære om forskellen på optimistiske og pessimistiske tanker og forstå, hvordan de påvirker din trivsel, succes og mulighed for at realisere dit potentiale. Og vigtigst vil du lære, hvordan du kan skabe overvægt af positive tanker og få et stærkere mindset. På kursets anden dag vil du identificere dine top 5 styrker – og forstå i hvilke situationer du skal bruge dem, og hvilken værdi de bringer dig. Og vigtigst vil du lære, hvordan du med stor fordel kan sætte dine styrker mere i spil i dit arbejdsliv. Til glæde for dig og dine medarbejdere.
Positiv psykologi handler om at skabe positive tilstande og få det enkelte menneske og organisationer til at trives – ligesom det handler om at udnytte det enkelte menneskes og organisationens fulde potentiale, udleve styrker samt skabe ekstraordinær performance.
Kurset foregår som en vekselvirkning mellem undervisning, dialog, gruppeøvelser, coaching og individuelle refleksionsøvelser – og har et handlingsanvisende fokus på, hvordan du kan benytte de konkrete værktøjer i praksis på dit arbejde.
Inden kurset vil du tage en personlig styrketest samt en tanketest, som du får feedback på og arbejder videre med i løbet af selve kurset.
Programmet for kursets første dag
• Hvad er positiv psykologi? Vi arbejder med PERMA-modellen, trivsel og centrale værktøjer.
• Tænker du over, hvad du tænker? Vi sætter skarpt på tankeledelse, hjernetræning, kognitiv psykologi og den kognitive diamant.
• Positiv og optimistisk tænkning: Hvordan formindsker du negativitet? Vi fokuserer på den positive spiral.
• Vi ser på sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
• Be mindful: Vi lærer om mindset og mindfulness
Programmet for kursets anden dag
• Bliv klogere på de 24 universelle styrker og de 6 dyder.
• Brug af styrker skaber engagement! Aktivér dine egne og andres styrker.
• Vi stiller skarpt på håndtering af styrker under pres.
• Hvordan bruger du dine styrker på arbejdet? Vi arbejder med målsætning og personlig handleplan.
• Vi sætter fokus på dine styrker og træner positiv feedback ud fra øvelser.
Bestil kurset som internt kursus
Som virksomhed, organisation eller offentlig forvaltning kan I bestille et særligt tilpasset kursus i personlig udvikling. Ring til uddannelseschef Anja Munck og hør mere: Tlf. + 45 70 232650.
Forbehold for ændringer efter publisering