
RING 70 23 26 50 eller send en mail og få uforpligtende informationer om, hvor kurset udbydes, datoer, priser og en status på, om kurset har deltagere nok til at det bliver gennemført.
Udbydes kurset ikke i oversigten til højre, så kontakt os endelig for ny dato.
Tag på 3 dages intensiv træning i det coachende mind-set! Vi går i dybden med coaching som disciplin og dine egne coachende kompetencer gennem masser af øvelser, træning, feedback – og selvfølgelig coaching.
På kurset får du
Det gode coachende mindset
Indsigt i, hvornår man bedst stiller hvilke typer spørgsmål, via Karl Tomms spørgsmåltyper
Forståelse for fordelene ved spørgerammer som ledelsesstil
Træning i spørge- og lytteteknikker
Øget klarhed og gennemslagskraft
Værktøjer til at udvikle engagement, bevidsthed og ansvarlighed hos fokuspersonen
Træning i at give konstruktiv feedback
Forstå din og andres adfærd, og forbedre din kommunikation og dit samarbejde via DiSC
Udvikling af medarbejdere, teams og grupper gennem coachende dialog
Struktur i coaching via GROW modellen.
Coaching skaber udvikling
Coaching handler om at skabe afklaring, refleksion og udvikling. Med de coachende kompetencer arbejder du løsningsorienteret med at afdække menneskers potentiale, fjerne forhindringer og grundlægge det mindset, der får dem i mål. Coaching kræver forståelse for det hele menneske, og derfor er det vigtigt at have blik for den person, du sidder overfor. Og det får du her!
Du lærer blandt andet, hvordan du modtager og giver feedback samt sparring på øvelser og træning. Derudover er det også vigtigt, at du selv er bevidst om dine egne uhensigtsmæssige vaner og mønstre – og ja, det lyder måske ikke så rart, men vi lover, at det ikke er så farligt.
Forstå din coaching-stil med DiSC
For at kunne anvende de coachende kompetencer skal man være bevidst om sig selv og være i balance, fordi det er en forudsætning for nærværende og fokuserede coachingsamtaler, som skaber resultater. Derfor fokuserer vi i løbet af dette kursus også på din udvikling. Inden kurset udfylder du en DiSC-profil, som du i løbet af kurset bruger til at udforske og reflektere over din coaching- og kommunikationsstil.
Coachingens værktøjskasse skaber værdi på arbejdspladsen
På kurset får du en værktøjskasse fyldt med coachens bedste redskaber, som du kan aktivere hjemme på din arbejdsplads. Vi arbejder blandt andet med:
Aktiv lytning
At stille kraftfulde spørgsmål via den åbne og cirkulære spørgeteknik
At skabe motivation og retning
At skabe empowerment i den coachende samtale
Samtaleteknikker
Din rolle i relationen
At aflæse kropssprog.
Et praktisk kursus med øvelser, træning og masser af feedback
Kurset forløber over 3 kursusdage, som hver ligger med 3-4 ugers interval. Mellem hver kursusgang får du nogle opgaver, som du skal arbejde på som forberedelse til næste gang. Du kan forvente 3 spændende kursusdage med et væld af øvelser, feedback og træning i den coachende samtale, men hvor der også er rum til fordybelse. Fra første dag prøver du at coache andre og blive coachet selv, så du får en bedre fornemmelse for, hvem du er som coach, og hvor kraftfuldt et redskab coaching er.
Kurset er for alle, der har lyst til at udvikle deres kompetencer med den coachende tilgang. Du kan for eksempel være leder eller projektleder, der skal bruge coaching som ledelsværktøj, rådgiver eller vejleder, underviser eller HR-konsulent. Generelt er coachingens værktøjer essentielle for alle, der arbejder med mennesker.
Afbestillingsregler for åbne kurser, hvis kursusnummer begynder med ASxxx
Forbehold for ændringer efter publisering