RING 70 23 26 50 eller send en mail og få uforpligtende informationer om,
hvor kurset udbydes, datoer, priser og en status på, om kurset har deltagere nok til at det bliver gennemført.
Udbydes kurset ikke i oversigten til højre, så kontakt os endelig for ny dato.
Introduktion
Bliv bevidst om dig selv i rollen som leder og få værktøjerne til at aktivere og skabe følgeskab blandt dine tidligere kollegaer. På dette 3-dages kursus bliver du bevidst om din nye lederidentitet og din nye rolle i virksomheden.




Formål
- Når du tager springet fra medarbejder til leder, er det ikke bare en ny stilling, du tiltræder. Det er også en ny arbejdsidentitet, hvor du både skal forholde dig til dine tidligere kollegaer på en ny måde men også finde dig til rette i nye arbejdsopgaver og mere ansvar. Dette lederkursus hjælper dig med at stille skarpt på, hvilken leder du vil være. Du får altså mulighed for at reflektere over din lederrolle, og hvilke styrker du vil sætte i spil som leder. Kurset sætter derfor stort fokus på feedback og vidensdeling mellem kursister og underviser, så du går derfra med helt konkret sparring på netop dine behov.

- Som medarbejder har du måske været ansat som specialist i en særlig opgave eller med en meget specifik arbejdsfunktion. Din nye lederrolle kræver imidlertid, at du sætter dig udover dine tidligere fagligheder og kompetencer og dedikerer dig til din nye faglighed som leder. På dette lederkursus arbejder du med at give slip på din tidligere specialistrolle og lære at stole på dine kompetencer som leder. Samtidig får du værktøjer til at aktivere og motivere dine medarbejdere, så du helt trygt kan overlade specialistfunktionerne til dem.

- Når du tager skridtet fra kollega til chef, er det ikke sikkert, at du er helt forberedt på, hvad der venter dig. Dette lederkursus ruster dig til at tage eventuelle ubehagelige overraskelser i optrækket. Med relevante cases, opgaver der er tilpasset din situation, samt den nyeste ledelsesteori bliver du trænet i konkrete ledelsessituationer. Det gør dig klogere på både egne reaktionsmønstre og dine medarbejderes. Så har du en konkret værktøjskasse til både at forebygge ubehagelige situationer men også håndtere konflikter, der allerede er opstået.
Målgruppe
Fra kollega til chef er et kursus for dig, der står over for eller netop har taget skridtet fra kollega til chef. Kurset hjælper dig med at få det optimale ud af overgangen og etablere dig selv som en kompetent og handlekraftig leder – både over for tidligere kollegaer og topledelsen.
Program
Dag 1:
- Velkomst og introopgave
- Overgangen fra specialist til leder
- Begreber og forståelsesrammen
- God udsigt fra toppen, men den kommer med en pris
- Tag snakken upfront med de nye medarbejdere (gamle kolleger)
- Dine opgaver over for teamet
- Værktøjer og quick-wins
- Cases og diskussioner.
Dag 2:
- Perception og styring af adfærd
- Hvordan møder du verden?
- Få styr på dit indre landkort
- Det vi ser, og ikke ser, hos andre
- Freuds personlighedsmodel & transaktionsmodellen
- Gennemslagskraft og kommunikation
- Konflikthåndtering og samtalestyring
- Cases og diskussioner.

Dag 3:
- Motivation og arbejdsglæde
- Teamledelse, flokdyr og konformitet
- Herzbergs to-faktor-teori
- Motivationsfaktorer og vedligeholdelsesfaktorer
- Dine medarbejdere kan inddeles i fire arketyper
- Teamroller og hands-on testværktøjer
- Teamudvikling og gruppedynamikker
- Struktur og samspil i dit team
- Film og diskussioner
- Opsamling på kurset












Afbestillingsregler for åbne kurser, hvis kursusnummer begynder med ASxxx
Forbehold for ændringer efter publisering