RING 70 23 26 50 eller send en mail og få uforpligtende informationer om, hvor kurset udbydes, datoer, priser og en status på, om kurset har deltagere nok til at det bliver gennemført.
Udbydes kurset ikke i oversigten til højre, så kontakt os endelig for ny dato.
Modul 1)
Python er et enkelt og veldesignet sprog, som kan bruges til at løse organisationers kodeudfordringer lige fra simple scripts helt op til avancerede dataanalyserer, der modellerer virksomhedens problemdomæner.
Dette modul skaber et indledende overblik over Python som sprog. Det henvender sig til alle, som skal i gang med at kode i Python; uanset om det er til data science, machine learning, big data, IOT, scripting, udvikling eller noget helt syttende.
Du lærer bl.a, hvordan Python bærer sig ad med at repræsentere grundlæggende værdier som tal, strenge, arrays, lister og dictionaries.
Desuden får du erfaring med Pythons måde at strukturere kode på i moduler og packages, og ikke mindst hvad man gør for at få fat i koden i konkrete projekter. Hvis alle anvender samme kode, slipper vi for versions-problemer.
For at kontrollere flowet i algoritmen har Python arvet mange konstruktioner som if-then og while-løkker, og tilfører dem helt nye og meget typisk pytonske varianter, der gør det nemmere at arbejde med store datamængder. Vi kigger på funktioner og parametre til at lave funktions-abstraktion - hvordan sendes data til funktionen, og hvordan får vi resultater tilbage?
Vi får tilmed set på, hvordan Python bærer sig ad med at håndtere fejl og situationer, der ikke burde være opstået - exception-handling.
Python skal også have mulighed for at læse og skrive til filer på harddisken. Vi gennemgår, hvordan man bedst sikrer at læsning og skrivning fungerer korrekt.
Når data begynder at bliver rigtig komplekse, er det ikke altid nok med simple variable og funktioner. Her bliver det objektorienterede aspekt centralt med mulighederne for klasser, objekter, nedarvning og kodegenbrug. Det er begreber som sproget deler med andre OO-sprog som Java, C# og C++, men giver det en helt unik og meget typisk pythonsk iklædning.
Modul 2)
Kan du svare ja til nogle af nedenstående, så er dette modul nok lige noget for dig!
På modulet kommer du til at designe dine egne rapporter, publicere disse og lave dashboards, hvor visualiseringer fra forskellige rapporter kan samles, og dermed give det hurtige overblik.
Modulet giver dig indblik i processen at lave rapporter, hvor det er centralt at have en god datamodel, som gør rapporter mere effektive og gør det lettere at lave beregninger. Det hele kan laves uden selv at være udvikler. Ofte kan du faktisk komme i mål uden nødvendigvis at skulle kode en eneste linje kode.
Med Power BI kan datagrundlaget skabes fra en række datakilder, hvor data kan omformes og lægges i en datamodel, som er central for beregninger og det visuelle. Du lærer, hvordan der skabes forbindelse til en række datakilder, så du efter modulet kan forbinde dig til dine egne data og arbejde videre med dem i Power BI.
Modulet er oplagt for medarbejdere i forbindelse med opstartsfasen af et større Power BI projekt. Bl.a. så medarbejderne kan komme godt fra start med Power BI og kan tale mere ligeværdigt med konsulenterne på et teknisk plan. Modulet er også oplagt for dem der skal i gang med processen fra a til z; at gå fra datakilder til færdige rapporter, dashboards og apps.
Forbehold for ændringer efter publishering