RING 70 23 26 50 eller send en mail og få uforpligtende informationer om, hvor kurset udbydes, datoer, priser og en status på, om kurset har deltagere nok til at det bliver gennemført.
Udbydes kurset ikke i oversigten til højre, så kontakt os endelig for ny dato.
Afbestillingsregler for åbne kurser, hvis kursusnummer begynder med ASxxx
Du kan afbestille frem til 60 dage før kursets afholdelse mod et gebyr på 15 % af kursusbeløbet. Dette gebyr kan du efterfølgende få som en rabat, når du senere bestiller et andet kursus hos os (kan således ikke bruges på et kursus/uddannelse, du allerede er tilmeldt). Afbestiller du senere, opkræver vi det fulde kursusgebyr.
Ved udeblivelse fra kurset opkræves det fulde kursusbeløb.
Du kan til enhver tid overdrage din tilmelding til en kollega, så længe
Kursushuset blot gøres opmærksom på overdragelsen.
Hvis du ønsker at afbestille et kursus, skal du sende en mail til
info@kursusplanen.dk. Du kan IKKE oplyse os om din afbestilling via telefonen,
brev el. lign.
Aflysning og ændringer, åbne kurser
Kursushuset forbeholder sig ret til at aflyse kurset ved mindre end 4 tilmeldte og forbeholder sig ret til at flytte kursusstedet (max 80 km fra oprindeligt sted) indtil dagen før kursusstart.
I tilfælde af at underviseren sygemeldes, vil Kursushuset forsøge at finde en anden kvalificeret underviser. Hvis det ikke er muligt, vil kurset blive flyttet til en ny dato. Såfremt kursusdeltageren er forhindret i at deltage på den nye dato, kan denne uden gebyr overdrage sin plads til en anden. Hvis dette ikke er muligt, vil kursusdeltageren kunne flytte til næstkommende kursusdato, hvor denne er garanteret en plads på holdet. Den oprindelige faktura og betalingsbetingelserne herfor vil blive fastholdt.
Kursushuset kan i tilfælde af force majeure (herunder epidemier, karantæner/isolationer ) annullere et kursus, flytte datoen for et kursus eller flytte kursusstedet frem til selve kursusdatoen. Såfremt kursusdeltageren er forhindret i at deltage på den nye dato, kan denne uden gebyr overdrage sin plads til en anden. Hvis dette ikke er muligt, vil kursusdeltageren kunne flytte til næstkommende kursusdato, hvor denne er garanteret en plads på holdet. Den oprindelige faktura og betalingsbetingelserne herfor vil blive fastholdt. Kursushuset er ikke erstatningspligtig for eventuelle udgifter, der er tilført kursisten i den forbindelse.
Refusionsregler for åbne
kurser
I tilfælde af aflysning vil Kursushuset refundere det indbetalte kursusbeløb inden for 8 hverdage. Kursushuset er ikke erstatningspligtig for eventuelle udgifter, der er tilført kursisten i forbindelse med en aflysning. Dette gælder også udgifter til eventuelle hotelovernatning og andre eksterne udgifter.
Ansvar og forsikring
I tilfælde af aflysning vil Kursushuset refundere det indbetalte kursusbeløb inden for 8 hverdage. Kursushuset er ikke erstatningspligtig for eventuelle udgifter, der er tilført kursisten i forbindelse med en aflysning eller ved en flytning af en kursusdato. Dette gælder også udgifter til eventuelle hotelovernatning og andre eksterne udgifter.
Afbestillings- og betalingsregler for særligt tilpassede kurser
Regler for annullering
og ændring af særligt tilpassede kurser
Kunden kan skriftligt annullere et skræddersyet kursus (internt kursus) med 10 ugers varsel uden beregning. Annulleres kurset senere end 10 uger før og frem til 6 uger før kursusdatoen, vil 50 % af beløbet blive faktureret kunden. Ved aflysning senere end 6 uger før kursusdatoen vil det fulde beløb blive faktureret.
Såfremt der er tale om 2 eller flere kursusdage, vil annulleringsfristerne blive beregnet ud fra den første kursusdag.
Beløbet, der vil danne grundlag for faktureringen, er udelukkende omkostninger,
der er aftalt skriftligt med kunden.
Kursushuset refunderer ikke kursusafgiften i tilfælde af fravær fra en eller
flere kursusdeltagere, uanset årsagen til fraværet.
Såfremt kunden ønsker at ændre en dato for afholdelse af et særligt tilpasset
kursus, skal dette ske senest 8 uger før den aftalte kursusdato. Afholdelse af
nyt kursus skal finde sted inden for 4 uger efter det oprindelig aftalte
kursus. I modsat fald vil det blive betragtet som en annullering, og hele
kursusbeløbet vil blive faktureret. Kursushuset kan dog i forbindelse med
ferieperioder eller travlhed blive nødsaget til at overskride denne tidsfrist.
Kursushuset kan i tilfælde af force majeure (herunder sygdom) annullere et
firmakursus frem til selve kursusdatoen. Kursushuset er ikke erstatningspligtig
for eventuelle udgifter, der er tilført kunden i den forbindelse. Kursushuset
forpligter sig, i tilfælde af annullering forvoldt af Kursushuset, til at
afholde et nyt kursus inden for 4 uger efter annulleret kursus.
Såfremt en underviser er syg eller på anden måde bliver forhindret kan Kursushuset indsætte en vikar med lignende kompetencer.
Betalingsbetingelser for særligt tilpassede kurser
Fakturering af et internt kursus sker 14 dage inden kursusstart. Betalingsfristen er 10 dage fra fakturadato. Overskrides betalingsfristen, opkræves et gebyr på 100 kr. eks. moms + 2 % af betalingsbeløbet pr. overskredet måned.
Ansvar og forsikring
Kursushuset er ikke ansvarlige for tab eller tyveri af effekter tilhørende kursister på vores kurser og uddannelser, uanset om undervisningen afholdes i vores egne lokaler, på hoteller eller andre faciliteter. Det er desuden kursisternes ansvar at forsikre sig mod eventuelle skader på faciliteternes ejendom og personskader.
Regler for afbestilling og ændring af soloforløb
Kunden kan kun annullere et soloforløb uden beregning, hvis det sker med minimum 6 ugers varsel. Annulleres kurset senere end 6 uger før og frem til 4 uger før kursusdatoen, vil 50 % af beløbet blive faktureret kunden. Ved aflysning senere end 4 uger før kursusdatoen vil det fulde beløb blive faktureret.
En aftalt dato for en session kan som udgangspunkt ikke udsættes. Dog kan én
session udsættes én gang, hvis der er mere end 10 hverdage til datoen for
sessionen.
Kursushuset refunderer ikke kursusafgiften i tilfælde af fravær fra en eller
flere kursusdeltagere, uanset årsagen til fraværet.
Såfremt kunden ønsker at ændre en dato for en session, skal dette meddeles ved
en telefonisk henvendelse til os på telefon 70232650 mellem kl. 9-16 på
hverdage, fredag dog kl. 9-15.
Kursushuset kan i tilfælde af force majeure (herunder sygdom) annullere et soloforløb
frem til selve sessionsdatoen. Kursushuset er ikke erstatningspligtig for
eventuelle udgifter, der er tilført kunden i den forbindelse. Kursushuset
forpligter sig, i tilfælde af annullering forvoldt af Kursushuset, til at
afholde en ny session inden 4 uger efter en annulleret session.