RING 70 23 26 50 eller send en mail og få uforpligtende informationer om, hvor kurset udbydes, datoer, priser og en status på, om kurset har deltagere nok til at det bliver gennemført.
Udbydes kurset ikke i oversigten til højre, så kontakt os endelig for ny dato.
Vores lynkursus i grammatik lærer dig at arbejde effektivt og kompetent med praktisk korrekturlæsning.
Dette kursus er et avanceret kursus i grammatik, tegnsætning og praktisk korrekturlæsning, som giver dig alt, hvad du behøver for at blive en kompetent og effektiv korrekturlæser. Kurset er også for dig, der vil være god til dansk grammatik uden at skulle være egentlig korrekturlæser. Du får selvfølgelig masser af øvelser og personlig sparring af kursets underviser Christel, der er en af landets dygtigste korrekturlæsere.
Deltagelse på dette kursus forudsætter, at du allerede har et vist niveau i stavning og tegnsætning, men måske trænger til en sproglig genopfriskning.
Dette kursus er også for dig, der ønsker et udvidet kursus i dansk grammatik og stavning uden nødvendigvis at skulle arbejde professionelt med korrektur efterfølgende.
For en virksomhed der tager sig selv seriøst, er det altafgørende, at det skriftlige materiale, som virksomheden sender ud, fremstår skarpt og fejlfrit. Sjuskede tekster og fejl skaber irritation og skader brandet og forretningsmulighederne – både bevidst og ubevidst. En helt igennem korrekt tekst sender derimod det modsatte signal. Det er med til at opretholde et image af seriøsitet og kompetence.
Meget tid går til spilde når mange bruger for langt tid på korrekturlæsning, fordi de ikke er bekendt med korrekturlæserens tips og tricks. På dette kursus går vi i dybden med at øve korrekturfunktionerne i Word og pdf, så du nemt og sikkert kan rette en tekst. Du vil blive trænet i at læse korrektur på mange forskelllige tekster inden for et bredt udvalg af genrer, og du får de bedste tips og tricks til, hvordan du kan forbedre og optimere din korrekturlæsning. Og så får du også forklaring på alle de spørgsmål, du før kurset besvarede med “Fordi sådan er det bare.”
Det danske sprog er en dynamisk størrelse, og der sker konstant ændringer eller tilføjelser til sproget. Det, du ved er rigtigt i dag, er måske anderledes i morgen. Derfor er det en af korrekturlæserens fornemste opgaver at kunne holde sig opdateret på sproget. På vores kursus får du ikke blot den nyeste viden om sproget – du bliver også klædt på til konstant at holde dig ajour med de seneste ændringer!
Er det dig, der til dagligt står for korrekturlæsningen på din arbejdsplads, er du formentligt allerede godt inde i stoffet. Men lærer du teknikkerne til professionel og effektiv korrekturlæsning, kan det både gøre dit arbejde lettere og gøre dig mere effektiv, når du arbejder med teksterne. Og det behøver du altså ikke en hel uddannelse for! Vores lynkursus er en intens og effektiv måde at blive en kompetent korrekturlæser på – og så er det oven i købet spændende!
For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Efter kurset sørger underviserne for, at du let kan bruge dine nye redskaber og din nye viden der, hvor du er.
Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer! Tag en snak med os på tlf. 70232650 eller skriv til uddannelseschef Anja Munck (anja@kursusplanen.dk). Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info.